Vælg Land
United Kingdom Australia Austria Belgium China Denmark Finland France Germany Italy Netherlands North America Norway Poland Russia Singapore Sweden Switzerland

Lufthansa har fået leveret den første Airbus A350-900

05 januar, 2017

Den 19. december modtog Lufthansa sit første Airbus A350-900 langdistancefly fra Airbus i Toulouse og fløj det herfra til München. I München installerer Lufthansa Technik nu Lufthansas Premium Economy class-kabine sammen med de øvrige klasser. De nye A350’ere har plads til 293 passagerer med 48 på Business Class, 21 på Premium Economy og 224 passagerer på Economy Class. Herefter vil det nye flagskib blive præsenteret for offentligheden i begyndelsen af februar.

Den første flyvning finder sted den 10. februar på flyvningen mellem München og Delhi, men også Boston på USA’s østkyst vil høre til en af de første destinationer.

Det nye flys kabiner vil have en række forbedringer i forhold til Lufthansas øvrige langdistanceflåde. Lufthansa har udviklet en række væsentlige elementer i kabineinteriøret. Disse omfatter et nydesignet selvbetjeningsområde på Business Class, nye sæder med ergonomisk udformet sædepolstring på Economy Class, større skærme på alle klasser og forbedret internetudbud.

Lufthansa har bestilt 25 fly, og de første 10 fly får base i München lufthavn. Flyene hører til blandt de mest moderne og miljøvenlige langdistancefly i verden og bruger 25 procent mindre brændstof end sammenlignelige flytyper.

(Kilde: Lufthansa Group)

Tilbage til Nyheder