Vælg Land
United Kingdom Australia Austria Belgium China Denmark Finland France Germany Italy Netherlands North America Norway Poland Russia Singapore Sweden Switzerland

Nordic Choice åbner nyt boutiquehotel i Oslo

07 januar, 2019

For 100 år siden var Amerikalinjen hovedkontor for Den Norske Amerikalinje, der fragtede tusindvis af håbefulde nordmænd over Atlanterhavet. Nu genopstår det som et levende boutiquehotel med 122 værelser og suiter, cocktailbar, jazzklub, brasserie og meget mere – alt designet til den moderne rejsende.

Amerikalinjen bliver et hus for gæster, der er interesseret i unikke oplevelser og de lokale Osloborgeres liv. Her begyndte rejsen for tusindvis af forventningsfulde nordmænd. Udenfor døren til Amerikalinjen ligger byen for ens fødder. Operaen, shopping i Kvadraturen og udelivet på Youngstorget er nærmeste naboer. Flytoget, bus og sporvogn er i umiddelbar gåafstand.

Amerikalinjen får 122 unikke hotelværelser og suiter. Værelserne er delikat indrettet med parketgulv, vifteformede mosaikfliser på badeværelset samt smarte detaljer, der giver en god rumfornemmelse, ligesom flere specielt udvalgte stole fra Eiklund møblerer værelser og fællesområder. Norske designlamper fra Birger Dahl og Hadeland Glasswerk giver en hyggelig stemning. Unikke objekter fra Amerikalinjens rige historie udsmykker værelserne.

Hotellet får også flere restauranter og en klassisk cocktailbar inspireret af Manhattan. En af restauranterne er Atlas Brasserie & Café, der skal være et levende, hyggeligt og oplevelsesrigt spisested, hvor der serveres mad inspireret af Europas stolte madtraditioner. Mad og impulser, der gennem de sidste 100 år har lagt grundstenen til New Yorks førende og innovative madscene.

Amerikalinjen åbner dørene i marts 2019.

(Kilde: Nordic Choice)

 

Tilbage til Nyheder