Vælg Land
United Kingdom Australia Austria Belgium China Denmark Finland France Germany Italy Netherlands North America Norway Poland Russia Singapore Sweden Switzerland

Større sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn

08 februar, 2018

Københavns Lufthavn har udvidet sikkerhedskontrollen til dobbelt størrelse og de 1.800 nye kvadratmeter med mere lys og luft giver passagerne en god start på rejsen.

Efter ombygningen, der har stået på i mere end 2 år, har sikkerhedskontrollen nu 23 spor, hvor passagererne og deres bagage kontrolleres. Der går hver dag ca. 30.000 mennesker igennem sikkerhedskontrollen og på travle dage op til 40.000.

De 1.800 kvadratmeter har skabt mere lys og luft og giver bedre plads til passagererne, som i ro og mag kan komme hurtigere gennem sikkerhedskontrollen. På vejen gennem sikkerhedskontrollen står medarbejdere klar til at vejlede de rejsende. Der er 500 ansatte i sikkerhedskontrollen, og Københavns Lufthavn involverer medarbejderne i udviklingen af sikkerhedskontrollen. Som en del af udbygningen er der kommet to udviklingsspor, hvor man kan afprøve nye systemer, der kan lette passagen gennem sikkerhedskontrollen, f.eks. om starten af sporet skal begynde længere ude, så der er bedre tid til at placere bagage, elektronisk udstyr m.v.

”Den nye, udvidede sikkerhedskontrol er en vigtig milepæl i udvidelsen af Københavns Lufthavn for at skabe plads til flere rejsende og forbedre passageroplevelsen. En god, tryg og forudsigelig sikkerhedskontrol er helt afgørende for en god start på rejsen”, sagde administrerende direktør Thomas Woldby ved åbningen.

(Kilde: Standby)

Tilbage til Nyheder